20. oktober 2014

Førsteoplaget af Den grænseløse slår alle rekorder

Jussis nye roman, der er nummer 6 i rækken af historier om Afdeling Q, kommer i det hidtil største 1. oplag.

Politikens redaktør fortæller : “På kanten af weekenden har jeg ganske kort fornøjelsen af at fortælle, at førsteoplaget af Jussi Adler-Olsens bog Den grænseløse, som er på gaden fredag d. 24. oktober, udkommer i et for danske forhold rekordstort oplag på 230.000 eksemplarer. Jussi Adler-Olsen har solgt over 10 millioner bøger på verdensplan, hvoraf de 2,8 millioner er solgt i Danmark”