“Døde sjæle synger ikke”, udkom i 2024 og det markerede starten på et nyt samarbejde.
Helt tilbage i 2021 på Krimimessen i Horsens spurgte Jussi Adler-Olsen de to garvede forfattere Line Holm og Stine Bolther om de ville videreføre den ikoniske serie. Det kom som et lyn fra en klar himmel for de to kvindelige forfattere. Og det var også en stor beslutning. De havde gang i deres egen meget populære Maria Just serie, og det at overtage et så kendt univers som Afdeling Q virkede noget overvældende. Men det blev heldigvis et ja.
Det kom til at vare lidt tid før “Døde sjæle synger ikke” blev udgivet – Jussi skulle lige afslutte den 10. og sidste roman helt fra hans egen hånd “7 m2 med Lås” og Line & Stine skulle færdiggøre den Maria Just roman, de var ved at skrive “Natjæger”. Og først da kunne al forarbejdet med at sætte sig ind i Afdeling Q universet begynde. Ikke kun læse alle bøgerne, men få universet ind under huden og få ideer til den fornyelse Line & Stine ville introducere.
Jussi Adler-Olsen er tæt involveret i udvikling af plottene og hjælper Line Holm og Stine Bolther med at ramme “Afdeling Q stilen”.
Den første roman med det nye forfatterfællesskab var “Døde Sjæle Synger ikke” og udkom i 2024. Den næste kommer meget snart.